Kim Leine debuterede med den selvbiografiske roman ”Kalak” i 2007 – der hurtigt blev til et righoldigt og værdsat forfatterskab med oversættelser til 20 sprog. Bogen gjorde sig bemærket verden over og indledte et omfattende forfatterskab, der også har indbragt ham Nordisk Råds Litteratrurpris.
Dagens film er baseret på romanen, der handler om Jan, der er på flugt fra sig selv og sin egen opvækst. Nu bor han i Grønland med sin lille familie, hvor han higer efter at blive en del af det lokale fællesskab – at blive ligesom de andre – en ægte kalak, en ’skide grønlænder’.
Filmen vandt Juriens Specialpris på San Sebastián Film Festival, hvor filmens fotograf Nadim Carlsen også løb med prisen for bedste filmfotografering.