Den unge mand Adam, som er søn af en fattig fisker, anbefales af sin lokale imam til en plads på Cairos berømte Al-Azhar-universitet. Al-Azhar er kendt verden over som den førende læreanstalt for islamiske studier, og institutionen regnes af nogle for at være verdens ældste universitet.
Kort efter Adams ankomst dør storimamen pludselig. Han skal efterfølges. Og før Adam har set sig om, står han som en isoleret, hvid bonde midt inde imellem alle de sorte brikker på pladen i et spil Shah – eller som vi siger: Skak.
”Boy from Heaven” giver et sjældent og uventet smukt indblik i både islams natur og Cairos leben, selv om den mest er optaget i den tyrkiske storby Istanbul
Men det er først som sidst en knaldgod film, hvor spændingen vokser minut for minut.