Som filmens hovedperson er Pansy en vulkan i tilbagevendende udbrud. Hendes arrighed rammer både komplet fremmede og familiemedlemmer, som hendes martrede ægtemand eller hendes kærlige, empatiske søster.
Pansy er ikke temperamentsfuld. Hun er en vulkan i evigt udbrud. Hun er vel både dybt fortabt og ulykkelig?
Mike Leigh er engelsk films socialrealistiske filmskaber no. 2 (ved siden af Ken Loach). Hans blik er bredere end ’blot’ sociale forhold og arbejderklasse. Således harcelerer Pansy over en konfliktsky, hyklerisk forstadsverden, der primært skal lulle alle i søvn. Hun er besværlig, ligefrem hadsk, men hendes uhæmmede ærlighed har også en manisk og til tider kostelig energi, fordi hun siger alle de ting, andre nøjes med at tænke. Et portræt af moderne utilfredshed?