Aki Kaurismäki er en legende i finsk film og har for længst skabt sig et internationalt navn. Hans film er typisk optaget af hverdagens anti-helte – ofte på en usentimental, humoristisk tone. De to hovedpersoner er over den første ungdom, men mødes på en bar i en slidt udkant af Helsinki. Vel næppe ensomme i gængs forstand, men ramt af vane og en vis nøjsomhed. Film er en fælles interesse – og Kaurismäki har moret sig med en stribe referencer til især franske film i efterkrigstiden. Og som en Quentin Tarantino har Kaurismäki fyldt lydsporet med stumper af gammel rock’n’roll.
Filmen befolkes af personer, der ikke giver meget fra sig. Men fremragende skuespillere lader os kigge ind bag de lavstemte ydrer. ”Fallen Leaves” er en let og løjerlig film om storbyens levevilkår og uventede sammenhold.