Under en ekspedition finder to arvinger til harernes kongedømme et lille forladt væsen. Det viser sig at være en harekilling med fjer og hønsefødder, en hare-kylling, som får navnet Hopper. Selvfølgelig bliver han drillet – bare fordi han er anderledes. Hoppers største ønske er at blive eventyrer ligesom sin gode far og sin onkel Harald, der er meget grådig. Da den gamle konge dør, bliver Hoppers far udråbt til efterfølger. Storebroren Harald forsøger at overtage tronen med magt, men det mislykkes, så han ender i fængsel. Hopper skal igennem alle mulige prøvelser for endelig at vise sig som en helt. Det er spændende stof, der ligner de gamle eventyr eller Ringenes Herre – men for børn og deres voksne.