Limbo

Historien i ”Limbo” er umiddelbart indrammet af et tyve år gammelt mord i den aboriginske befolkning i den udtørrede, australske ørken, men filmen er ingen simpel krimi. Hovedpersonen – Travis – ankommer til den trængte ørkenby som en mangeårig og mærket undercover narkobetjent – og det uopklarede mord er ikke hans opgave i lillebyen. Men hans bildæk bliver piftet og han er dermed fanget i flækken – og så er scenen åben for at pårørende indleder en kontakt til ham. Herefter er filmen et indsigtsfuldt indblik i et lokalsamfund i langvarigt sammenbrud.

Instruktøren Ivan Sen er selv aboriginer, og han har selv stået for manuskript, instruktion, fotografering, redigering og musikken. Som filmmagasinet Ekko afsluttede deres anmeldelse: ”Det er vedkommende filmkunst af sjældent høj kvalitet.”