Warning: Undefined array key "options" in /customers/1/5/f/cp6ckra1a/webroots/www/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/theme-builder/widgets/site-logo.php on line 93 Mælkekrigen - ASTA

Mælkekrigen

En charmerende islandsk film om, hvordan et landligt lokalsamfund forhindrer affolkning og butiksdød. Grímur Hákonarsons “Mælkekrigen” er den stilfærdige, men karske historie om Reynur og Inga og deres mælkebrug i en tyndt befolket egn i Island. Skæbnen byder Inga at træde i stilfærdig, men klar karakter som en hverdagsheltinde i kamp mod den lokale andelsforening. Budskabet om nøjsomme fællesskaber fremfor centralisering med indbildte fordele er fortalt med små bevægelser, men i storslåede billeder. Asta viste med succes Hákonarsons film “Blandt mænd og får” (2016; i Astas efterårsprogram 2016), så der er både genkendelse og nye tonearter i vente med “Mælkekrigen”.